Filosofi

Keep it real and simple!

Jeg arbejder ud fra en filosofi om, at ledelse skal være autentisk og enkelt. Uanset hvor komplekse problemerne er - så må og skal løsningerne være enkle, hvis de skal virke - og så tror jeg lige som direktøren for Irma Alfred Josefsen på, at fokus skal være på medarbejderene i højere grad end på tallene. 

Det gælder om at få empatien, opmærksomheden og dialogen ind i ledelse. På den måde bliver du en troværdig og relationskabende leder, og det  fremmer engagementet, motivationen og viljen til at skabe resultater både hos ledere og medarbejdere - og det kan ses på bundlinjen.

For fremtidens leder gælder det derfor først og fremmest om at være sig selv og finde sin egen stil ved at turde bruge sin personlighed, være opmærksom, nysgerrig og relationsskabende  – uanset køn. En synlig og nærværende leder, som lytter til sine medarbejdere og fornemmer, hvor de er. En leder, der viser tillid og har respekt for andre og en tro på, at medarbejderne gør deres bedste. En leder der viser retning og som skaber et tilhørsforhold mellem medarbejdere og virksomhed - og sidst men ikke mindst en leder, der er ærlig i sine udmeldinger, og som lytter og koorigere i forhold til den feed-back han/hun får.