tactum

Enkel ledelse

Man skal lade være med at komplicere tingene mere end højest nødvendigt. Hvis du som leder er bevidst om de få, men effektive virkemidler, der skal integreres i din hverdag for at få tingene til at ske, så behøver det ikke være så svært – rent faktisk er det ganske enkelt.

Kommunikationen skal være klar og ærlig - tingene skal siges, som de er, uden omsvøb. Som leder er det vigtigt, at bruge sin personlighed og være autentisk. Så giver man omgivelserne mulighed for at se mennesket bag lederen.

Der skal fokus på relationer - relationer mellem mennesker. På den måde skaber man et tilhørsforhold, der gør at medarbejderne føler, at de er en del af et fællesskab - en del af virksomheden. For at skabe relationer handler det om at være nysgerrig på den enkelte og lytte til, hvad der bliver sagt i organisationen. Ordene og menneskene, der udtaler dem, kan blive en del af virksomhedens strukturerede værktøj henimod udvikling. Det gælder både mellem leder og medarbejder og mellem medarbejderne.

Det handler om at skabe retning og gode historier. Som leder skal man skabe retning for sine medarbejderne og for virksomheden. Lederen skal være klar i sine udmeldinger. Der skal skabes et fællesskab, hvor tingene giver mening for den enkelte. Som leder er man nødt til at gå forrest og være rollemodel og inspirator.